Loading...
> Se flere resultater

Före och efter trappbytet

Kør hen over billedet for at se, hvordan det så ud før

Hvorfor udskifte trappen – den vi har, fungerer jo?

Der findes mange svar på det spørgsmål, og hvilket der passer bedst på dig, kan du kun selv besvare. Ønsket om at forny og forandre oplevelsen af boligen er de primære årsager for mange. Præcis som når man renoverer køkken og badeværelse.

Men at udskifte trappen gør det også muligt at forbedre trappens funktion, øge sikkerheden, lette kommunikationen mellem etagerne og at få et stort løft i, hvordan dit hjem opfattes. Til glæde for alle som bor i huset - og for dem, der sidenhen kommer til at bo der. En ny trappe øger værdien af huset!

I de fleste tilfælde er det lig så nemt at udskifte trappen som at skifte låger i køkkenet. Den drevne gør-det-selv’er kan sagtens klare jobbet selv, hvis anvisningerne følges omhyggeligt. Men vi anbefaler at anvende en af vores montører, der er specialuddannet, og som har erfaring med at montere trapper. Så får du det bedste resultat.

Se mulighederne for forandring!

I sammenhæng med andre forandringer i huset bliver det ofte tydeligt, at det er tid til at udskifte trappen. Nogle gange kan der ligge en større ombygning til baggrund, med andre gange kan det blot skyldes, at man vil ændre indretningsstilen.

Begynd altid med at stille dig selv spørgsmålet om, hvilken følelse, du er ude efter. Skal trappen være let og luftig eller give en tungere og mere robust følelse? Vil du skabe et lyst miljø, eller vil du give trappen tyngde ved at vælge en mørkere nuance?

Disse enkle spørgsmål kan føre dig på sporet af dels modelvalg og dels træsort og farvevalg. Søg i vores inspirationsgalleri efter trapper, du synes om. Tag gerne så tidligt som muligt en uforpligtende snak men en af vores forhandlere, så du kan få masser af gode råd.

Næsten alt er muligt

Vi kan hjælpe dig med at udforme din trappe, helt som du vil have den. Der er kun få begrænsninger. De begrænsninger, der findes, udgøres af regler, som forbyder visse løsninger. Et eksempel er et gelænder med vandrette balustre. Et barn kan klatre op på en sådan trappe, og den er derfor ikke tilladt. Disse regler gælder også, selv om der ikke er børn i husstanden i øjeblikket.

Trätrappor Norsjö AB, 935 32  NORSJÖ. TEL 0918-258 00, FAX 0918-258 80. kundservice@dromtrappor.se